tirsdag den 22. oktober 2013

Min drømmestue + vild konkurrence

Det passer perfekt til efteråret at BoShop.dk har søsat en fantastisk blog konkurrence - der inspirere alle til at drømme sig væk til sin drømme stue. Jeg har taget udfordringen op - krøller fødderne op under mig imens jeg herunder laver ønsketænkning og lader fantasien få frit løb. Og en opfordring til selv at deltage er hermed givet videre :)


Jeg drømmer om en hyggelig stue - en stue hvor der er plads til at være kreativ og hvor jeg får lyst til at arbejde på mine projekter. Hele stuen er mit arbejdsbord og jeg ender ofte på gulvet hvor jeg tegner og kommer op med nye designs. Her ville det være en drøm at ligge på et lækkert tæppe som dette Firenze (kelim) fra serien. Et multifarvet og levende tæppe der er så friskt, spræl levende. Det er noget så smukt og man bliver glad når man ser på det. Tæppet indbyder til leg og jeg ville nyde at lave rytmik og div sanglege med mindstemanden på dette fantasitæppe.
Stuen skal inspirere og samtidig samle min familie. Her skal være plads til en rolig stund med manden når vores lille dreng er puttet - hvor vi kan nyde en kop latte og en chai tea, imens vi snakker om dagen der er gået, ser en tv-serie eller laver hver vores lille kreative projekt - alt imens en dæmpet baggrundsmusik fylder stuen. 

Hjertet i stuen må blive en fantastisk sofa med virkelig god siddekomfort - jeg har forelsket mig i den stilrene Elegance stofsofa. Jeg kan tydeligt se for mig, at et af mine hækleprojekter ligger i den ene ende og at mindstemanden står og banker på en af puderne i den anden ende :) Jeg vil nok vælge en sofa i en rolig og neutral farve - da vi med puder, hæklede tæpper og legetøj hurtigt for rigeligt med farver i stuen. Så med denne sofa vil jeg få det hele - og stadig have plads til et farverigt maleri eller en retroplakat over den.  
Mindstemanden skal også føle sig velkommen, når han om morgenen kommer stagrende med sin putteræv. 
Børnevenlig og imødekommende for os selv og vores gæster.
Et stort ønske ville derfor også være at have et helt specielt møbel til ham. Jeg er faldet pladask for den søde mini-lænestol Acapulco stolen Minisom blev berømt i 1950'erne og stadig varmer hjerter i de små hjem. Han ville bruge timer på at pille ved stolen, gå rundt om den - og om nogle måneder kravle op og ned og op og ned af den :)
Hvis vi havde en stor stue, skulle der også være et sæt af de lækre stole Acapulco stolen til de 'voksne' - så skulle det være hygge- og læsekrogen for familien. Syntes de har et roligt og indbydende design og de er simpelthen hyggelige.


Ved tv'et - som for det meste bliver brugt til baggrundsrumlen, skal der være et par rigtig gode stole. Gyro lænestol vil være et rigtig godt bud og jeg vil nok gå efter en af dem med armlæn, så man kan slænge sine ben over siden. Jeg har aldrig lært at sidde stille og der skal være plads til at krølle sig sammen i den som en doven kat. Drømmer om to af de smukke stole og de må gerne være i forskellige farver - limegrøn og mørkeblå eller måske den ene i brun læder :)
Som sofabord ville jeg ønske mig et  ViaCph Massiv Oakland sofabord - det er Dansk design når det er bedst og man kan altid senere tilkøbe flere små borde i samme serie, da de er velegnende til at sætte sammen - udskifte lidt og placere de fine borde forskellige steder i stuen efter humør.
Vi skal have lys over land - og der skal være mere end et. For man skal kunne se de små hækle-masker i mørkt garn også i vinterhalvåret. Farverne på tegningerne jeg laver må heller ikke snyde for meget på grund af et dovent lys, så jeg her et godt øje til en helt klase af de farverige- Bell loftslamper/pendel. Det ville være så flot med 3 stk. forskudt af hinanden. I den anden ende ville det være flot med mere afdæmpet lys i form af en Oslo Wood Gulvlampe. Den kan justeres efter behov og kan hjælpe til at gøre rummet stort og lyse godt op.
En Puff ville også være dejligt som prikken over i'et - Dem skal nok være i samme stof som sofaen, men måske i en anden farve. Den vil vi kunne bruge som ekstra siddeplads og vil også kunne lyse lidt op - et perfekt sted lige at sidde og blogge :)

Jamen altså... hvad syntes I om min drømmestue? Man kan helt glemme alt omkring sig, når man sådan må side og klippe klistre lidt. Jeg håber at I er blevet inspirerede og at nogle af jer selv har mod på at drømme og sammensætte jeres bud på en dejlig stue :) Læs mere om konkurrencen Lige HER









1 kommentar:

  1. super godt lavet med fine billeder og hyggelige beskrivelser af jeres liv i din drømmestue. Dit indlæg må bestemt give dig en god chance i konkurrencen

    SvarSlet