fredag den 28. februar 2014

Drengen der aldrig blev Batman....

I dag var dagen hvor mindstemanden skulle have sit 15 mdr. vaccinations stik og slå 'katten af posen' i vuggestuen.
Sådan blev det ikke......
Mindstamanden har været sløg længe og beskeden ved længen for en uge siden var 'snot'...
Jeg har enten været hjemme med en pyldret feber dreng eller også har vuggestuen ringet og bedt mig om at hente ham igen efter lur eller bare få minutter efter aflevering - grundet pludselig feber frembrud.
Fed uge hva...?
'on off' feber hele ugen og også dagen før stikket - så jeg regnede helle ikke med at han skulle vaccineres og havde bestemt mig for hjemmefra at få flyttet tiden.
Lægehuset mente vi skulle holde tiden i dag og sammen vurdere om han skulle stikkes. Jeg ville holde tiden for at få kikket på ham igen - for noget sagde mig at der var noget mere end bare 'snot'.
Den søde sygeplejersake (som står for at give vaccine i lægehuset) tog imod os. Selvfølgelig virkede mindstamanden glad, frisk og havde tilfældigvis en feberfri morgen. Typisk ikk..
Så jeg måtte tale godt for min sag og sagde også at jeg ville have at han fik en lille finger blødprøve. For at se om han have infektion i kroppen.
- Sygeplejersken ville liiige snakke med en læge først - og fik da også nævnt at "hvis det kunne give mig ro - så kunne det da være vi skulle overveje det.."
Og ja - tænk engang - han havde forhøjet infektions tal! Så nu kunne vi igen blive kikket på af en læge der lyttede - ingenting - podning i mund - ingenting - nå ja, hvad med ørene. Han tager sig ikke til dem og sidste gang fik vi at vide at man kunne se 'snot'..
Hun kikkede og haps! - mellemørebetændelse for fulde dimmer og han kom fluks på penicillin og her er vi så nu.
Batmand dragten ligger henslængt på gulvet - den må føle sig lidt skuffet. Jeg skylder oplevelsen ned med en sød Latte Caramel fra Tassimoen 
og prøver at nyde en lun hjemmebagt bolle - så har jeg bare min egen lille fastelavn :)
For der blev ingen fastelavnsfest for vores vedkommende denne omgang - men endelig ved vi hvad der var galt. Det kan godt skræmme mig lidt at man virkelig skal vide hvad man vil, når man går til lægen... og frem for alt lytte til ens mave fornemmelse.








2 kommentarer:

  1. Det er skræmmende at man skal kæmpe for sin sag hos lægen/hospitalet! Sidste år blev vi sendt hjem fra børnemodtagelsen, fordi de mente astma-medicinen havde hjulpet (det syntes vi IKKE!).. Dagen efter måtte vi afsted igen, og der viste et røgnten at der var dobbeltsidet lungebetændelse og en lille del af den ene lunge var klappet sammen.... Så nu står vi altså også fast på vores mavefornemmelse når vi er i kontakt med sundhedsvæsenet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. uhh ha en historie Pia :o
      tak fordi du ville dele den - og igen - vi må stole på os selv, for deres skyld

      Slet