søndag den 30. juni 2013

Byhaven - Har du en ide??

Jeg er nede og se til byhaven denne søndag hvor vejret skifter hurtigere end vinden blæser.
Det har været en have indbringende dag - som I kan se på min kurv. Alt imens mindstemanden sover sødt i barnevognen.
Salat til aftensmaden, græskar frø i potter til forspiring, mynte blade til eftermiddagen tea og lavendel til vasen på bordet :)
Nogle gode idear eller erfaring til hvad jeg burde dyrke i min by have??
Husk min giveaway - klik på billedet til venstre. Jeg finder en vinder i morgen efter 20:00

lørdag den 29. juni 2013

1-klik og dine Google Reader er gemt!

Fedt at vågne til en e-mail der gør det nemt at overføre alle de blogs man følger. Google Reader forsvinder d. 1 juli og jeg vil anbefale alle der har overført deres læse lister til at gøre det før det er for sent. 
Så vil du stadig følge Creative Tail?
Det håber jeg - klik dig ind på bloglovin og meld dig som læser. 
Vil også anbefale at du også med 1-klik får alle dine yndlings sider nemt gemt ved hjælp af
Virker vildt godt på mobilen!

fredag den 28. juni 2013

Studenter fugle

Tillykke til alle de glade studenter der suser rundt i byen i de her dage. Mine hæklede fugle har i dagens anledning fået studenter huer på :)
Og ja, jeg er ved at lave et dokument der egner sig til nettet med en hækle DIY opskrift - beklager ventetiden. 

torsdag den 27. juni 2013

Vindere....Efterlysning! Hvor er I?

Hvor bliver mine to vindere af?
Jeg mangler mine to en vindere.....


Hvis jeg ikke høre fra jer inden d. 1 juni 20:00 - trækker jeg to nye vindere samtidig med at jeg finder vinderen af min nuværende giveaway.


onsdag den 26. juni 2013

Giveaway og test

Mindstemanden og mig har testet et stk. lækker trælegetøj fra EverEarth som er et miljøvenligt mærke.
Det er et lille smart musik sæt som har to sider fyldt med musik sjov.
Selv om der står at det er fra 18 mdr. har vi allerede haft stor glæde af det og her er vi kun 7 mdr. 
Vi har brugt sættet når vi sammen ville sætte os og have en lille musik stund. Lidt som baby salmesang / rytmik - bare herhjemme :)
Han er der, lige så snart jeg tager musik sættet ned af hylden - så kommer han kravlende, det bedste han har lært og tager fat i den lille trommestik (som sidder fast med en snor). Der er specielt stor begejstring for trianglen og de små hjul der gnitre. Så den røde side hitter mest med den alder vi har her og glæder os allerede til at blive ældre og udforske mere :)
Vi vil klart anbefale dette søde træ musik sæt fra maxilegetoj.dk og tak for at vi må give en væk til en heldig læser.

Skriv en kommentar til dette indlæg for at deltage i konkurrencen - hvor du kan vinde sådan et sejt musiksæt.
Jeg finder en vinder d. 1 juli - deltag inden kl 20:00
Hvem skal have det hvis du vinder ..? Og hvad skal der spilles ..?





tirsdag den 25. juni 2013

Tirsdags Tegning - rumraket ..

Denne uges Tirsdags Tegning er klar til jer. Nogle gange kan de små størrelser lave de mest forunderlige lyde. Og man kan sidde med baby alarmens modtager og tænke ... Gad vide hvad han laver ...?
Brygger kaffe, spiller ludo eller måske er han ved at bygge en rumraket :)
Flere har skrevet og spurgt mig om det snart bliver muligt at købe nogle af mine Tirsdags Tegninger. 
Da jeg ikke har mulighed for at få sat en flot salgs side op til det lige foreløbigt - men man kan skrive til creativetail@gmail.com hvis han er interesseret i en af original tegningerne.
Se flere tegninger HER desværre ligger alle tegningerne ikke der endnu - men der er da lidt at kikke på :)


mandag den 24. juni 2013

Vinderen er...

Stor tak til Carriwell som gav mig lov til at give en laber nyhed af en BH væk til en heldig læser :)
Vinderen er Gunthel - som skrev:
( send mig din adresse og den ønskede BH str. til creativetail@gmail.com )






søndag den 23. juni 2013

Byhaven - kantspade :)

Jeg er blevet den lykkelige ejer af en kantspade :)
Er det ikke det man kalder dem?
Den var sat helt ned til 15 kr i fakta - så kan alle være med. 
Jeg nyder virkelig at gå og nusse rundt i byhaven i de her dage. 
Denne fantastiske spade give mig nogle smukke lige kanter at rode indeni :)
Det er ikke fordi min have skal ligne Disney land - men det er flot at få 'streget' haven op ;)


lørdag den 22. juni 2013

Nye ideer på tegnebrættet

Jeg har mange nye ideer på tegnebrættet for tiden. 
Det et tegninger, plakater, wall stickers, design til porcelæns mønster og meget meget mere ..
Nogle gange syntes jeg det kan være svært med alle de ønske projekter når den ene ide overflader den næste.
Men jeg skal ikke klage - for det er jo dejligt at have en masse ideer til kreative projekter. 
Har du også mange ideer til projekter ?

fredag den 21. juni 2013

Blåbær muffins med brun farin

Fandt denne herlige opskrift fordi jeg ikke havde nok sukker. Havde heldigvis brun farin og de er virkelig gode. En klat vanilleis og sommerdagen er mere sød end nogensinde


Ingredienser

2 Æg
2 1⁄2dlMælk
120gSmør
100gSukker
100gBrun farin
375gMel
4tskBagepulver
1tskSalt
175gBlåbær


Fremgangsmåde

1. Forvarm ovnen til 200 °C.

2. Slå æggene ud i en stor skål og tilsæt olie, sukker og mælk. Bland grundigt.

3. Bland mel, salt og bagepulver i en anden skål og vend de tørre ingredienser sammen med de våde. Så tilsættes blåbær og der røres forsigtigt rundt.

4. Fyld en muffinsbakke med papir muffinsforme og fyld dejen i til lige under toppen.

5. Bag dine blåbær muffins i ca. 25 minutter.


torsdag den 20. juni 2013

Vil du have en gratis solhat?

Det er hvad man bliver spurgt om på apoteket når man køber en solcreme fra La Roche-Posay. Eller det vil sige hvis man husker at spørge. I mødre gruppe gik snakken og vi fandt hurtigt ud af at ingen af os havde fået de solhatte selv om vi havde købt solcremen. (som ikke er helt billig..)
En stor tak skal lyde til Valby apotek - for jeg trillede derned og fortalte min historie og fik 4 hatte med hjem. 
Nu har de dejlige unger ikke kun god solcreme men også fine solhatte :)

Byhaven - bind en buket med spiralteknik

Har du en lille have eller kender du nogen som har - så er det nu at der skal laves smukke have buketter.

Her ser i min første sommer buket - lavet med spiralteknik.

Først samler du de blomster og blade du vil have i din buket og klipper et stykke snor.
Vælg den blomst du vil have i midten af buketten. 
(Den er skal hele tiden være i midten af din buket.)
Alt herefter skal sættes på skrå til venstre for blomsten. Det er en simpel men effektiv teknik.
Jeg har her sluttet af med at sætte hostablade hele vejen rundt som også sættes skrå.


onsdag den 19. juni 2013

Kunsten at pakke én håndbagage

 "Hvordan ville din kuffert se ud, hvis du skulle rejse uden checked-in bagage?" 


Norwegian vil gerne vide hvordan vi vil klare den udfordring. Og opfordre alle til at pakke rejsetasken i tankerne.
Flere og flere er nemlig begyndt at rejse med No Checked Bags, som en del af den "nye" simple living tendens. Er du en af dem, der allerede har prøvet at pakke alt i en enkelt håndbagage, har du oplevet hvordan en flyvetur kan blive en helt anden oplevelse: 
Lang ventetid ved check in - "no more". 
Rejsen bliver en time længere på grund af kø ved bagagebåndet - "no more".  

Slæber vi i grunden ikke bare altid for meget med?  Det gør jeg tit - så det er en rigtig god øvelse for mig. 

Hvad jeg ville pakke - hmm.

En lang let og luftig kjole til aftnen - hvor man har været i bad efter dagens solbadning.
2 Korte sommerkjoler - nemme at tage af og på før en tur i bølgerne 
mini rejsesæt af min favorit shampoo, balsam og body shampoo. 
tandbørste og mini tandpasta

ynglings mascara.
bikini selvfølgelig :)
Rene trusser 

Sandaner med flad sål

Jeg rejser i strømpebukser med shorts ud over - soltop, cardigan og let jakke, som alt sammen kan bruges til en kølige aften.
Har håret sat op med div. klemmer og spænder og solbriller - så det ikke skal pakkes.

På fødderne mine gode vandresko. 

Hvad med jer?

Hvad vil du tage med?
Noget jeg har glemt?



mandag den 17. juni 2013

Tirsdags Tegning - Far & Søn

Denne Tirsdags Tegning er fra fars dag. To farlige tigere :)
Tegnet og farvelagt i hånden. Jeg har et sæt på 12 farveblyanter - mere er faktisk ikke nødvendigt. 
Tak til jer der har skrevet mails og spurgt om man snart (jeg har tidligere nævnt det) kan købe mine tirsdags tegninger.
Til jer at der håb forude og tak for at I holder mig op på det. Så JA, det bliver muligt at købe nogle af mine original tegninger.
Håber ikke der er for meget genskær fra rammen :)

Hvis du måtte vælge hvad jeg skulle tegne til dig - hvad skulle det så være?

Ny giveaway og amme BH test

Her finder du min anmeldelse af en ny Carriwell amme bh og du får selv muligheden for at vinde en.
Det har nok været en af de vigtigste former for 'udstyr', jeg har haft i min barsel. En god amme bh er hvad jeg taler om.
Kan sige jer at det ikke er et sted man skal gå på kompromis. 
Denne nyhed fra Carriwell er virkelig et godt bud. 
Den er behagelig og blid at have på og den består testen af en travl hverdag og nat med mange amninger. 
Denne model har også et lille indlæg - det giver en pæn og neutral form og hjælper også til hvis lidt mælk skulle komme op afveje. Indlægget kan nemt fjernes hvis man trænger til en periode uden. 
Bh'en giver god støtte og man mærker den ikke - men mangler den hvis den ikke er der :) 
En varm og helt igennem behagelig anbefaling skal lyde herfra. 
Find liste over forhandlere lige HER og læs mere om den HER

VIND en amme bh til dig selv - til en gravid, eller ammende du kender. 

Alt du skal gøre er at smide en kommentar til dette indlæg 
- skriv gerne hvem der skal have bh'en, hvis du er den heldige
- så er der lidt hyggeligt for mig at læse :)
Jeg finder en vinde om en uge - d. 24 juni (deltag inden kl 20:00)



søndag den 16. juni 2013

Vinderen er...

Tillykke til vindere af det søde bestik sæt. Og stor tak til abeungen.dk som gav os lov til at give et sæt væk. Kik forbi deres side hvis du mangler en barsels gave.
Nå jo vinderen :)

Fandt vinderen ved hjælp fra random.org

Tillykke Cezilia,
Send mig en mail med din adresse :)
margit.rosenaa@gmail.com






lørdag den 15. juni 2013

Tanker og flag på halv

Jeg har ikke så meget at dele med jer i dag. For selv om det er Danmarks flag dag i dag - så er vores flag på halv.
Dagen står på begravelse og jeg håber at I alle skal noget mere festligt.

fredag den 14. juni 2013

Nye navneplakater

Her kan I se nogle af de nyeste navneplakater jeg har lavet. Plakaterne ligger helt dugfriske her på billedet som jeg tog ved afhentning på trykkeriet. De er nu kommet godt frem til de nye ejere :)

Hvis du også ønsker at bestille en navneplakat - så klik på plakaten i højre side af bloggen og læs mere :) 

torsdag den 13. juni 2013

Byhaven - ny beboer

Tak for regnen.
Det er nok en af de smukkeste ting ved en have - at man virkelig kan glæde sig over at regnen siler ned. 
Min nye beboer er specielt lykkelig for sommer regnen. En skøn mynte jeg fik af nogle gode venner. Jeg er vild med den 'spiselige del' af haven og er ny den stolte ejer af to forskellige mynte planter - hvilken lykke :)

Lidt mynte Info:
Peber-Mynte (Mentha x piperita) er en staude som er en krydsning mellem Vand-Mynte og Grøn Mynte.

onsdag den 12. juni 2013

Tak til alle E-børne boganmelderne!

Tak til alle de små familier der ville teste og læse min mands børnebog (Sten Platz)
Har du også fået lyst til at læse denne E-børnebog - så koster den kun en 20'er og han hentes lige HER.
Herunder er listen over alle anmeldelserne som I kan besøge:

Vi har fundet en vinder - det var den anmeldelse som fik os til at grine meste :D
 Sinesverden
Belladotte
Tine-bine
Denlillaelefant
Superprinsessen - tak for reminderen - du får en sidegevinst ;)
Ummsafufa
Pif-paf-puf
Kvium - Vinderen der virkelig fik smilet frem :D
Bybusted

Til Vinderen og sidegivinsten - send mig jeres adresser med teskten 'Heldig boganmelder' til
creativetail@gmail.com - så kivterre jeg en en lille præmie :)

tirsdag den 11. juni 2013

Tirsdags Tegning - til minde om...

I dag bliver flaget sat på halvt...

Og de seneste dage har hele bjørne familien været samlet - for at sige farvel. 
Alle 6 bjørne børn. Sang, snakkede og gav deres kys og sagde på gensyn.
For i går gik den ikke længere for mit store idol. 
Denne dag og tegning er til ære for hende. Den smukkeste rose er kold og og sindet fået ro. 
Ære være dit minde kære Lisa.



mandag den 10. juni 2013

Hvad hjælper kl øv om morgnen...?

De fleste forældre kan nikke genkendende til dette.
Lidt for meget natte roderi - for lidt søvn til moderen i huset og lille manden er alt for tidligt oppe og klar til morgengrød kl ØV om morgnen :)
Hvad har du af gode fif, hjælpemidler eller ting der gør det nemmere for dig på det tidspunkt?
Jeg kan sige jer hvad der hjælper mig:
At få et stort baby smil, et knus af manden, have friske blomster på bordet - plukket fra haven aftnen før og at kunne lave en cappuccino på under 2 min. i kapsel maskinen.
Og det der tager kegler for tiden er et varmt brusebad - hvis man altså kan nå at skylle sin shampoo ud af håret inden mindstemanden kalder efter sin første lur ;)



søndag den 9. juni 2013

Byhaven og rabarber kompot

En herlig og smuk dag i byhaven. Der blev høstet de største rabarber og lavet en herlig rabarber kompot. 
150 g rabarber, 75 g sukker og kornene fra 1/4 vaniljestang. 
Super nemt!
En kugle vanilleis og ren sommer nydelse. Håber at I alle har nydt jeres dag.